Skudaarsønske

Simpelthen årets boggave til alle romantikere - både unge og ældre: En helt særlig kærlighedshistorie - som viser, hvordan to unge lærte hinanden at kende i en tid længe før Tinder. Dengang kunne det kræve sin tålmodighed at finde kærligheden – men i 1956 var det skudår, og derfor tog Sigrid Andersen sagen i egen hånd… Hun oprettede en kontaktannonce i Berlingske, og derefter fulgte mere end 150 breve mellem hende og den unge dyrlægestuderende, der til sidst blev hendes mand. Det er svært ikke at komme til at holde meget af både Sigrid og Henry, når man - brev for brev - lærer dem bedre at kende. Og samtidig får man som læser et helt unikt indblik i, hvordan hverdagen var i 1950’erne og hvad der egentlig lå datidens unge på sinde i jagten på kærlighed og partnerskab. Det tænker jeg især også kunne være interessant for ældre læsere, der kan genkende og mindes 50'erne.

De første breve fik tårerne til at trille ned ad kinderne på mig! Den modne, kristne sygeplejerske Sigrids mod til at overvinde sig selv, familiens, tidens og Guds forventninger bliver slukket af den enorme skuffelse hun oplever i de første brevvekslinger med dyrlægen Henry efter han har svaret på hendes kontaktannonce. Brevene giver så levende og kontant adgang til knuden i maven, frygten for at blive valgt fra, den umiddelbare skuffelse og selvbebrejdelse. Men også den spirende, forbudte kærlighed, og det skrøbelige fundament de begynder deres historie på. ”Skudaarsønske” er ikke til at lægge fra sig men udfolder hele registret af store følelser og de levede hverdagsliv, når Sigrid alligevel holder fast i kontakten; og tiltrækningen mellem hende og Henry udvikler sig – i brevform og i smug gennem halvandet år i 1956-1957. Det er nærværende, direkte, nutidigt, universelt og samtidig med et tidsmæssigt og værdimæssigt bagtæppe, som er tankevækkende fremmed, når det nu alligevel kun er to generationer siden. Der er strømper, der skal stoppes, kærlighedsbreve som fysisk skal postes, og omgivelser der ikke ser med milde øjne på handlekraftige kvinder. Og så samtidig de rene følelser af kærlighed og fortvivlelse, som kommer af at læse direkte ind i de to elskendes liv gennem deres egne, private breve. Det kræver en ydmyghed af læseren at være så tæt på, men så får man også en helt enestående adgang til begyndelsen og sjælen i Sigrid og Henrys hemmelige forhold.

Fantastisk og meget rørende bog om to mennesker, der på trods af at de er meget forskellige, finder kærligheden sammen. Og som gennem hele livet bevarer deres respekt og glæde for hinanden. Når man læser de kærlighedsbreve, som de har skrevet hinanden, er det med en følelse af at overskride en grænse og at man krænker brevhemmeligheden. Det er dog også med en følelse af ære over at få lov til at læse brevene og få del i deres historie. Selvom brevene er skrevet for over 50 år siden, viser de tydeligt at forelskelsen og kærligheden mellem to mennesker, indeholder de samme spørgsmål og usikkerhed i dag.

Interessant, sjov og romantisk. Hyggelig læsning om en svunden tid, interessant at blive mindet om og få indblik i, hvor meget livet er forandret på så forholdsvis få år