Vinden
3.4
( 1 )
Dansk
Vinden følger den unge kvinde Letty, der i 1880erne flytter fra det ”moderne” Virginia til udørkenen Sweetwater i Texas. Samtidig med Lettys tilflytning plages området af en uhørt tørke, vilde sandsto...
På lager i 3 butikker.
Forlagsbeskrivelse af Vinden af Dorothy Scarborough
Vinden følger den unge kvinde Letty, der i 1880erne flytter fra det ”moderne” Virginia til udørkenen Sweetwater i Texas. Samtidig med Lettys tilflytning plages området af en uhørt tørke, vilde sandstorme og en frygtelig vind, som sammen med ensomhed driver Letty længere og længere ud i vanviddet. Scarborough formår i romanen at gøre den dæmoniske vind til en karakter i bogen - det er slow-burn-horror med overnaturlige elementer indlejret i en rå, realistisk lidelsesfortælling.
Ved dens udgivelse var det ganske uhørt med en kvindelig protagonist i en western- og frontier-fortælling. Romanen udkom anonymt – et publicity stunt – i 1925 og skabte stor furore i Texas. Bogen blev set som et direkte angreb på den texanske frontier-fortælling og selvforståelse, og man antog, at den måtte være skrevet af en forfatter fra Nordstaterne. Chokket var stort, da det viste sig, at den lokalt fødte Scarborough havde ført pennen. Romanen ses i dag som den fineste repræsentant for Texas Gothic – også i Texas!
Dorothy Scarborough var en amerikansk forfatter, født i Texas i 1878 og død i 1935. Hun studerede på University of Chicago og Oxford University og underviste i litteratur på Columbia University, hvor hun også lavede sin PhD: The Supernatural in Modern English Fiction, som opnåede stor akademisk anerkendelse. Samtidig virkede hun som folklorist med stor interesse for amerikanske folkesange, fortællinger om cowboys samt farvedes folklore. Hun stod bag to store folklore-samlinger: On the Trail of Negro Folksongs (1925) og A Song Cathcher in Southern Mountains der udkom posthumt i 1937. Hun fik endvidere udgivet tre romaner.
Vinden er fjerde bind i serien Udenlandsk Fugl, der fokuserer på oversættelser af gotik- og skræklitteratur i dens mange afarter fra perioden 1880-1940. Tidligere udkommet i serien er Charlotte Perkins Gilmans Det gule tapet (1892), Louisa May Alcotts Bag en maske (1866) og John Polidoris Vampyren (1819), der har fået flot omtale i blandt andet Politiken, Berlingske og Information. Serien ønsker bl.a. at åbne op for en revidering af den tunge genrelitteratur (her under gyset) som noget billigt sprøjt.
Detaljer
Forlag
Escho
Udgave
1
ISBN
9788794026215
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Originaltitel
The Wind
Sider
328
Udgivelsesdato
04-05-2022
Format
Hæftet
Varenr.
3013648
EAN nr.
9788794026215
Varegruppe
Skønlitteratur
Højde/Dybde (mm)
21
Bredde (mm)
131
Længde (mm)
180
Vægt (g)
329
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Vinden
Brugernes anmeldelser
Mediernes anmeldelser
"En intens oplevelse"
67/100Littuna.nu