Islamofili
Forlagsbeskrivelse af Islamofili af Douglas Murray
Detaljer
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Islamofili
Brugernes anmeldelser
Boganmeldelse Islamofili af Douglas Murray (dansk udgave 2022/Ellekær; 96 sider; format: 150 x 205 mm) Det er ikke kun eliten i den vestlige verden, der praktiserer islamofili. Det sker nemlig på tværs af alle samfundslag. Islamofili defineres af forfatteren som “et udtryk for en uforholdsmæssig beundring for islam”. Præsidenter, premiereministre, politikere, mediefolk, kulturpersonligheder, videnskabsfolk og mange andre, der opfattes som samfundseliten i den vestlige verden - praktiserer begrebet islamofili som en modvægt til islamofobi*. Sagt med andre ord til en islamofob. Og samfundseliten har gjort det i årtier. Det gives der mange eksempler på i denne bog. Man bliver nemlig meget let udråbt offentligt som islamofob, hvis man udtrykker sig lidt uheldigt, har humor, udarbejder et forkert mønster på en emballage. Ja, selv et legetøjsprodukt fra Lego er blevet klassificeret som islamofobisk. Lego nægtede i begyndelsen, at produktet var islamofobisk, men i sidste ende blev produktet fjernet. Ja, hvorfor mon? Douglas Murray påpeger og underbygger, hvorfor fx politikere nærmest slår knude på sig selv, for ikke at blive udråbt som islamofober. For bliver de det, kan det betyde tab af stemmer, anseelse osv. for dem. Og dermed ikke (gen)valg. Derfor er det bedre for dem, at forherlige islam. Og de gør det. Sådanne knæfald eksemplificeres v/fx Storbritanniens (tidligere) premiereministre - Tony Blair, David Cameron, den nuværende Boris Johnson og den (tidligere) franske præsident Jaques Chirac. Men topplaceringen for knæfald indtager de (tidligere) amerikanske præsidenter George W. Bush og Barack Obama. Den første var fx vært ved gentagne middage på muslimske helligdage; den anden opfordrede konstant “at fejre islam frem for nogen anden religion”. Lektion i underkastelse Der gives adskillige eksempler på, at siges der noget som helst ufordelagtigt om islam er det ikke ligefrem karrierefremmende. Det gælder fx ikke kun popstjernen Justin Bieber, amerikanske generaler og forfattere, men også intellektuelle. De har alle lært lektien; at forherlige islam. Men hvorfor bliver mennesker islamofile? Forfatteren besvarer spørgsmålet ved at nævne og underbygge årsager som frygt, at være venlig og ikke mindst vide meget lidt. Bogen giver et nuanceret billede af begrebet islamofilis indflydelse i den vestlige verden og bør derfor læses af enhver med interesse for samfundsudviklingen. Ole K. Ersgaard Erhvervsøkonom MDM, PD 18. maj 2022 *“Islamofobi angiver fordomme, mishag, frygt for eller had imod islam, muslimer eller deres politik eller kultur. Begrebet benyttes bl. a. af myndigheder og i akademisk faglitteratur om antimuslimske fordomme, hadretorik og propaganda og som samlebetegnelse for fordomme mod og diskriminering af muslimer” (Kilde: google).