Fra sabelkatte til levende drager
Forlagsbeskrivelse af Fra sabelkatte til levende drager af Mikala Rosenkilde
Detaljer
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Fra sabelkatte til levende drager
Brugernes anmeldelser
Jeg synes Fra Sabelkatte til Levende Drager er en fantastisk bog, og den får en hædersplads på min omfattende zoologi-hylde. Jeg er ikke verdens hurtigste læser, men hold nu op, hvor jeg fløj igennem denne perles +200 sider, for jeg kunne slet ikke lægge den fra mig. Med fare for at miste al ydmyghed, så har jeg sjældent læst bøger om dyr, der har overrasket mig og rokket så meget ved mine opfattelser af verden, som denne har. Forstå mig ret: Jeg har endnu ikke fundet sølvpapirshatten helt frem, men et spørgsmål har da rejst sig i mit sind: Hvad nu hvis dyrenes verden ikke er så gammel, som vi tror, og der faktisk stadig er sabelkatte og dinosaurer derude? Mikala lader bevidst konklusionerne stå uklare, selvom hun både præsenterer os for argumenter for og imod, men jeg er en drømmer, og denne drømmer har fået en ny opfattelse af dyreverdenen og ikke mindst zoologiens mangler... Vi ved overraskende lidt om naturen omkring os, og derfor vil jeg ikke længere blive så overrasket, hvis/når vi finder vores næste levende fortidsuhyre.