Sejrens by

RUSHDIE, SALMAN – SEJRENS BY. GYLDENDAL: ”Historien om byen Bisnaga begynder i trettenhundredetallet i det sydlige Indien, hvor en blind kvinde, mirakelmageren, profeten og digteren Pampa Kampana, har færdiggjort sit enorme epos om byen, forseglet det i en lerpotte og gravet det ned. Fire et halvt århundrede efter bliver det fundet, og romanen om Bisnaga – Sejrens by kan fortælles. Den historie begynder, da alle mændene i den niårige Pampa Kampanas landsby er blevet dræbt i et ligegyldigt slag, og den lille pige magtesløs må se til, mens hendes mor, og alle de kvinder hun kender, træder syngende ind i deres mænds ligbål og lader sig brænde op. Kort efter oplever den sønderknuste pige et guddommeligt møde, der vil ændre historiens gang. Hun bliver en mægtig gudindes redskab og påtager sig derved en gigantisk opgave: at give kvinder magt, rettigheder og selvbestemmelse i et patriarkalsk samfund. Omslagsgrafiker: Ellen Lindeberg - Exil Design Oversat af: Johannes Riis Mediernes anmeldelser Skamløst underholdende ★★★★★★ Berlingske En udsøgt fornøjelse ... overvældende righoldig ★★★★★★ Jyllands-Posten Rushdie ... er en gavtyvefortæller, der maler med en bred og kulørt fortællerpensel Information Stor alvor, herlig humor, legesyg fabuleren og fortællinger i flere lag ★★★★★★ Kristeligt Dagblad Imponerende ... boblende fortællelyst.” :::::::::::::::::::::::::::::::::::::: SALMAN RUSHDIE er også med denne bog en storyteller af format. Man kan forestille sig en kombination af GABRIEL GARCIA MARQUES´100 ÅRS ENSOMHED, VIRGINIA WOLF: ORLANDO, HARUKI MURAKAMIs 1Q84, VILLY SØRENSENs SÆRE HISTORIER, KAREN BLIXENs VINTEREVENTYR, SVEND ÅGE MADSENs TUGT OG UTUGT I MIDDELALDEREN, eventyr som TORNEROSE samt de okkulte myter om GREVEN AF SAINT GERMAIN og AHASHVERUS. RUSHDIE fabulerer med pokerface stort og særdeles velskrivende, men alligevel er det let at køre træt i denne roman, der simpelthen er for lang, mere imponerende end engagerende efter min mening. Den handler om ønsket om og bestræbelsen på gennem århundreder at opnå en utopisk udvikling fra stridende samfund, uenige om magt og religion, frem til ønsket om en emanciperet verden, der er karakteriseret ved, som mit barnebarn VILLA sagde som 3-årig: ”Jeg elsker alle mennesker”. Om det lykkes? Indimellem er bogen humoristisk, især i afsnittet om fuglekrigene ( p.137 - 140), som det er værd at læse, hvis man ikke orker at læse hele værket. Og slutningen bør man også læse – en hyldest til ordenes magt. ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::