Bog & idé

Detektiver på barsel

4.3
Dansk
En sjov, original og moderne krimi om et mord begået til fødselsforberedelse og en gruppe mistænkte gravide kvinder på barsel, der sætter sig for at finde den skyldige. Da Alice og hendes mand flytte...

Hæftet

249,95 DKK

E-bog

119,95 DKK
Flere formater
På lager i 22 butikker.

Forlagsbeskrivelse af Detektiver på barsel af Katherine Sumner-Ailes

En sjov, original og moderne krimi om et mord begået til fødselsforberedelse og en gruppe mistænkte gravide kvinder på barsel, der sætter sig for at finde den skyldige. Da Alice og hendes mand flytter fra London til en lille stille landsby i Cotswolds, er det en chance for at komme ned i gear, bygge rede og forberede sig på fødslen af deres første barn. Men den landlige idyl krakelerer, da der bliver begået et mord til fødselsforberedelse, og både Alice og hele gruppen af gravide kvinder pludselig bliver mistænkt for at stå bag. Alice sætter sig for at rense sit navn og løse mordgåden med hjælp fra sin hund, og detektivarbejdet bringer hende tættere på masser af lokale hemmeligheder, et afsidesliggende hippiesamfund, et mystisk dødsfald af ældre dato, og en næsten fatal forgiftning. Det bliver alt andet end en rolig barsel. Pressen skriver: ”Virkelig velskrevet, sjov, underfundig og fin krimi. Den er sprængfyldt med humor, men har samtidig også en spændingskurve, et plot og nogle twists, som er en god krimi værdig. Ideen med hormonfyldte højgravide kvinder, der skal opklare et mord, er skøn.” – Lektørudtalelse ”Virkelig herlig.” – Netgalley ”Detektiver på barsel er en sjov cosy crime og en underholdende tilføjelse til genren. Jeg vil elske at vende tilbage til Penton og følge Alice og hendes venner.” – Netgalley ”Det er en virkelig hyggelig krimi, og jeg var godt underholdt.” – Netgalley ”Det er egentlig slet ikke den type bog, jeg normalt læser, men jeg elskede den og grinede højlydt undervejs.” – Netgalley

Detaljer

Forlag
Cicero
Udgave
1
ISBN
9788702386738
Sprog
Dansk
Originalsprog
eng
Originaltitel
The Expectant Detectives
Sider
448
Udgivelsesdato
17-08-2023
Format
Hæftet
Varenr.
3095012
EAN nr.
9788702386738
Varegruppe
Krimi og spænding
Højde/Dybde (mm)
36
Bredde (mm)
145
Længde (mm)
220
Vægt (g)
703

Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger

  • Skønlitteratur og relaterede emnerSkønlitteratur: genereltModerne skønlitteratur. Samtidslitteratur
  • Skønlitteratur og relaterede emnerHumoristiske romaner
  • Skønlitteratur og relaterede emnerKrimier og mysterierKvindelige detektiver
  • Skønlitteratur og relaterede emnerKrimier og mysterierHyggekrimier (cosy mystery)
  • Kvalifikatorer: tidsperiode1500 til i dag21. århundrede, 2000 til 2100
  • Anmeldelser Detektiver på barsel

    Brugernes anmeldelser
    Vurderet 4.3 ud af 5 baseret på 7 vurderinger
    Ann

    Pernille

    Lis

    Lisbeth Falle

    Litta

    Jeanette

    Fenja Søndergaard Terp

    Det her er definitionen på en hyggekrimi. Bogen er hyggelig, sjov, underholdende og spændende. Og så er det en god mordgåde. Alice og hendes mand, Joe, er flyttet fra storbyens jag i London og langt ud på landet i den lille by Penton. Alice er højgravid, så de melder sig til fødselsforberedelse allerede deres første dag i byen. Her møder de alle de andre højgravide kvinder og deres partnere. Det er idyllisk og fredeligt. I hvert fald indtil en ældre mand dør lige midt i deres fødselsforberedelser. Dødsfaldet, er måske er et mord, trækker tråde til gamle relationer i lokalsamfundet og Alice begynder at grave i historien sammen med sine nye veninder, som i grunden ikke har andet til fælles end deres store maver og et nyt liv på vej. Alle kommer under mistanke og sporene peger i alle retninger. Hvem er den skyldige og hvordan hænger sagen sammen med de andre gamle historier om kvinder, der engang var en del af hippiekollektivet ude i skoven? Romanen er velskrevet og virkelig underholdende. Jeg klukkede flere gange undervejs, fordi den er skrevet med god humor. Plottet er spændende og jeg havde ingen anelse om, hvad der var op eller ned på historien før til allersidst. Og det er bestemt en god ting for en krimi. Karaktererne krøb ind under huden på mig, og jeg har lyst til at følge dem videre i deres liv. Heldigvis udkommer der en opfølger til bogen om få uger, og jeg krydser alt hvad jeg kan for at det danske forslag, CIcero, også har rettighederne til at oversætte og udgive den på dansk. For det er en dejlig bog med så mange gode historier i. Stor anbefaling fra mig. Kan du lide Richard Osmans torsdagsmordklub, så kan du sikkert også lide de noget yngre amatørdektiver på barsel.