Kampen om ytringsfriheden
Religion, politik og global værdikamp
3.8
( 2 )
Dansk
Retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold er en konstant kilde til konflikter og magtkampe i international politik og i FN-systemet, hvor menneskerettighedernes indhold og betydning altid ...
Forlagsbeskrivelse af Kampen om ytringsfriheden af Heini í Skorini
Retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold er en konstant kilde til konflikter og magtkampe i international politik og i FN-systemet, hvor menneskerettighedernes indhold og betydning altid er til forhandling. Den historie kaster Kampen om ytringsfriheden lys over.
Mandag den 30. november i 2009 udgår en mail fra det amerikanske udenrigsministerium til en række udvalgte amerikanske ambassader over hele kloden. Mailen handler om, at ytringsfriheden er under pres i FN-systemet. At retten til at kommunikere frit om religiøse anliggender er truet af visse muslimske stater, som forsøger at indføre et nyt, globalt forbud imod blasfemiske eller ”religionskrænkende” ytringer. Instruksen er, at disse bestræbelser skal stoppes. Og de skal stoppes nu.
Mailen fra Washington er begyndelsen på en hæsblæsende politisk magtkamp i det diplomatiske maskineri i FN-systemet. Endnu et kapitel i en global værdikamp, som dybest set handler om ytringsfrihedens grænser og religionens rolle i det 21. århundrede. En konflikt, som hvert år udkæmpes af stater og statslige diplomater, og som bliver stadig mere aktuel i en digital tidsalder. Men spændingerne mellem religion, blasfemi og ytringsfrihed har været en del af FN’s historie helt fra begyndelsen.
Gennem nye data, historisk arkivmateriale, feltarbejde og interviews med centrale diplomater fra hele verden giver denne bog et nyt og anderledes indblik i, hvordan retten til at kommunikere frit om religiøse forhold har været en konstant kilde til konflikter i international politik og i FN-systemet. Og bogen viser, at udfaldet af den globale værdikamp har konsekvenser for virkelige mennesker derude i den virkelige verden.
Detaljer
Forlag
Gads Forlag
ISBN
9788712074113
Sprog
Dansk
Originaltitel
Kampen om ytringsfriheden
Udgivelsesdato
27-04-2023
Format
Lydbog
Filtype
zip_mp3
DRM beskyttelse
DigitalVandmaerkning
Datamængde
286639 KB
Varenr.
3141912
EAN nr.
9788712074113
Varegruppe
Lydbøger
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Kampen om ytringsfriheden
Brugernes anmeldelser
Mediernes anmeldelser
"Bekymrende og interessant læsning"
67/100Weekendavisen
"Noget så sjældent som en etableret samfundsforsker i et kontroversielt emne, der ikke er bange for at se virkeligheden i øjnene"