Hvad rager det os om I lytter?
Nedslag i den musikalske avantgardes kulturhistorie
0.0
( 0 )
Dansk
Dette er en bog om musikværker, som mange har hørt om – men de færreste har hørt.
Da Arnold Schönberg i 1918 dannede Selskabet for private opførelser, opstod et brud i musikhistorien. Selskabet var b...
På lager i 0 butikker.
Forlagsbeskrivelse af Hvad rager det os om I lytter? af Mikkel Thrane Lassen
Dette er en bog om musikværker, som mange har hørt om – men de færreste har hørt.
Da Arnold Schönberg i 1918 dannede Selskabet for private opførelser, opstod et brud i musikhistorien. Selskabet var beregnet til, at nye musikværker kunne opføres uden publikum, der efter komponistens opfattelse ikke havde evne til at vurdere ny musik. Bruddet mellem komponist og publikum var derefter en realitet og nåede sit højdepunkt i den amerikanske komponist Milton Babbits herostratisk berømte artikel ”Who Cares if You Listen?”
Den tilsyneladende mangel på interesse for publikum kom i 1900-tallet til udtryk i en række værker, som fik mange lyttere til at mene, at moderne komponister helt havde mistet interessen for formidling og dialog med udenforstående. Denne bog handler om en række af de komponister og værker, som i deres mangel på forankring i en traditionel musiktradition vakte furore, skabte vrede og var medvirkende til at fremmedgøre det moderne publikum overfor den europæiske kunstmusik.
Bogen behandler fx John Cages stykke med 4 minutter og 33 sekunders tavshed og Karlheinz Stockhausens Helikopter-Quartett, hvor de fire strygere befinder sig adskilt fra hinanden i hver deres helikopter. Undervejs stilles spørgsmålet: Var værker som disse bare pjat og provokation, eller lå der dybere filosofiske og kulturhistoriske overvejelser bag?
Om forfatterens seneste udgivelse, Sjostakovitj – en sovjetkunstner, skrev pressen:
”Andet og mere end en komponistbiografi” – Politiken ”En absolut anbefalelsesværdig bog” – Berlingske ”Litterære vitaminer og kalorier i hobetal” – Kristeligt Dagblad ”Selv den mest forslugne læser vil føle sig forkælet af denne bog. Så medrivende et sprog er ikke hverdagskost” – Weekendavisen
Detaljer
Forlag
Multivers
Udgave
1
ISBN
9788779175211
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Sider
309
Udgivelsesdato
08-09-2023
Format
Hardback
Varenr.
3122660
EAN nr.
9788779175211
Varegruppe
Musik/film
Bredde (mm)
115
Længde (mm)
170