Snowboarder #1: Tigermod
Forlagsbeskrivelse af Tigermod af Charlotte Fischer
Detaljer
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Tigermod
Brugernes anmeldelser
Vilde bor i Canada og er en stigende snowboardstjerne. Men han er også en teenager med for lidt tid til kærligheden og et skrantende forhold til sin fraværende far. En tur til det nærliggende bjerg skal ændre på deres forhold, men meget mere end det bliver ændret på turen, der går helt anderledes end planlagt. Det er en velskrevet og levende ungdomsroman, som jeg slugte i en bid, da den er spændende og nervepirrende. Vi kommer gennem hele følelsesregistret i løbet af bogen, og det er svært ikke at vende siderne for at finde ud af, hvad der sker. Det eneste minus jeg kan finde ved bogen er, at der er lidt for mange genrer blandet sammen. Det er lidt som om bogen er opdelt i mange forskellige sektioner, der har hvert sit eget tema. Men er man til ungdomsromaner, udfordringer med at forstå kærligheden, vilde overlevelseskampe i den barske natur, Criminal Minds og Karate Kid, blandet sammen i en enkelt roman, så vil jeg klart anbefale at kaste sig ud i den. Jeg var rigtigt godt underholdt og glemte alt omkring mig, mens jeg læste den. Og der kommer en opfølger senere på året, så falder man for Vilde og hans hektiske liv, er der godt i vente. Jeg ser i hvert fald frem til at læse den nye bog.