Bog & idé

Ninja Mille og Morfar 3

Den japanske fodboldfeber
5.0
Dansk
Morfar, Ninja Mille og mor vinder billetter til slutrunden i VM i fodbold for damer, der foregår i Japan. Her finder de ud af, at det svenske hold og deres sleske træner, Sjøgren, vil forsøge at snyde...

E-bog

149,95 DKK

Hardback

389,95 DKK

Forlagsbeskrivelse af Ninja Mille og Morfar 3 af René Toft

Morfar, Ninja Mille og mor vinder billetter til slutrunden i VM i fodbold for damer, der foregår i Japan. Her finder de ud af, at det svenske hold og deres sleske træner, Sjøgren, vil forsøge at snyde sig til sejr. De må stoppes! Til det skal Ninja Mille og morfar bare lige bruge en hær af ninjaer, en elektromagnet, en dykkermaske, en gribeklo, en flyvende bil og et skumbad. Og så skal Mille lige redde et straffe, mens hele verden kigger på. Ninja Mille og Morfar er en vanvittig serie fra forfatteren René Toft, om den 9årige Ninja Mille, der hellere vil kaste med ninjastjerner, end lave lektier, (hvem vil ikke det?) og hendes etbenede amatøropfinder-morfar. Sammen tager de på alverdens gale eventyr.

Uddrag

Læs uddrag

Ninja Mille og Morfar 3

Detaljer

Serie
Forlag
Calibat
ISBN
9788794576215
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Originaltitel
Ninja Mille og Morfar 3
Udgivelsesdato
01-07-2024
Format
E-bog
E-bog format
REFLOWABLE
Filtype
Epub
DRM beskyttelse
DigitalVandmaerkning
Datamængde
2779 KB
Varenr.
3186344
EAN nr.
9788794576215
Varegruppe
Lydbøger

Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger

  • Børnebøger, ungdomsbøger og undervisningsmidlerSkønlitteratur for børn og unge og sande fortællingerSkønlitteratur for børn og unge: action og spænding
  • Børnebøger, ungdomsbøger og undervisningsmidlerSkønlitteratur for børn og unge og sande fortællingerSkønlitteratur for børn og unge: gysere og spøgelseshistorier
  • Anmeldelser Ninja Mille og Morfar 3

    Brugernes anmeldelser
    Vurderet 5 ud af 5 baseret på 1 vurdering
    Fenja Søndergaard Terp

    Endnu et pletskud fra René Toft til alle børn og voksne, der er til gakkede løjer og tossede finurligheder. Tag et drys Olsen-banden, en smule Ole Lund Kirkegaard, lidt Pippi Langstrømpe, et nip Flyvende farmor, lidt magi fra Bjarne Reuters Kidnapning og smid det hele ned i en stor balje René Toft og ud kommer Ninja Mille og Morfar. Ninja Mille er ni år gammel og hedder Ninja Mille, fordi hendes morfar fik ansvaret for at skrive navneattesten, og han skrev Ninja foran Mille, som hendes mor havde bestemt. Morfar bor sammen med Ninja Mille og hendes mor, som næsten aldrig er hjemme, så de to har masser af tid sammen. Ninja Mille er en ægte ninja og morfar er en ægte opfinder. Sammen kommer de ud på vilde og vanvittige eventyr. I disse tre første bind i serien sker der mange vilde ting. Morfars robotben bliver stjålet af et lusket firma, der vil kopiere teknologien, så Ninja Mille, morfar og hele opfinderklubben må stjæle det tilbage. Det kræver blandt andet en killing, en kinesisk turist og en masse dynamit. Morfar går meget i søvne og det ender med, at han og Ninja Mille snupper et krydstogtskib og får Indien til at forsvinde. Deres plan inkluderer en fransk hotdog, et skateboard og 200 sovepiller. Til sidst tager Ninja Mille, morfar og mor en tur til Japan for at se VM i kvindefodbold og de bliver involveret i en sag om snyd og bortførelse af fodboldpokalen. Heldigvis kan det løses med en flyvende bil, en klatreklo og en dykkermaske. Bøgerne er selvstændige og kan læses i tilfældig rækkefølge. De er sjove og fyldt med fart og gakkede påfund og de er velegnede til selvstændig læsning fra mellemtrinnet og til højtlæsning for de mindre børn. Forældrene bliver også godt underholdt, det lover jeg. Tak til René Toft for at dele sine krøllede historier med os andre.

    Mediernes anmeldelser
    Vurderet 0 ud af 5 baseret på 0 vurderinger
    Se detaljer her

    Uddrag

    Læs uddrag

    Ninja Mille og Morfar 3