Pyt

3.3
Dansk
Den navnløse kvinde rammes af stress og oplever et identitetstab, efter hun er blevet skilt, og sønnen er flyttet hjemmefra. En hemmelighed fra fortiden rumsterer, og på arbejdet som underviser spidse...
På lager i 6 butikker.

Forlagsbeskrivelse af Pyt af Merete Hellerøe

Den navnløse kvinde rammes af stress og oplever et identitetstab, efter hun er blevet skilt, og sønnen er flyttet hjemmefra. En hemmelighed fra fortiden rumsterer, og på arbejdet som underviser spidser tingene til med merkantile krav og samarbejdsøvelser på gulv.  Pyt af Merete Hellerøe er en coming of middle age-fortælling om en stille eksistens fra Midtjylland. Hun spørger sig selv, hvad meningen med det hele er. Midtvejskrisen udvikler sig til et opgør med det moderne livs absurditeter og mandens definerende blik på kvinden.   Romanen er sanseligt og knugende fortalt med en underspillet humor, og langsomt åbner bevidstheden sprækker til fremtiden. For det er aldrig for sent. Uddrag– Man får det liv, man selv beder om, siger kollegaen og trykker på knappen, der ligger på bordet blandt dagens aviser. En eller anden har taget en mælkekartonkapsel og limet den fast til et gult, lamineret A4-papir med teksten: ”Tryk på knappen og sig pyt!”   Merete Hellerøe, f. 1966, er uddannet fra Designskolen Kolding og Aarhus Universitet med en master i retorik. I dag er hun redaktionel medarbejder på Filmmagasinet Ekko, hvor hun har skrevet essays om kvindeliv.

Uddrag

Læs uddrag

Pyt

Detaljer

Forfatter
Forlag
Brændpunkt
Udgave
1
ISBN
9788794534536
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Originaltitel
Pyt
Sider
216
Udgivelsesdato
24-10-2024
Format
Hæftet
Varenr.
3193779
EAN nr.
9788794534536
Varegruppe
Skønlitteratur
Højde/Dybde (mm)
19
Bredde (mm)
122
Længde (mm)
210
Vægt (g)
342

Anmeldelser Pyt

Brugernes anmeldelser
Vurderet 4.8 ud af 5 baseret på 5 vurderinger
Anne-Mette Hansen

Hellerøes debuterer med en underspillet humor i et finurligt sprog som gør at man bliver nødt til at læse næste side... næste side... næste side...

Annegrete Jensen

Det er en roman, der vokser og vokser. Den starter med en uhyggeligt præcis beskrivelse af stresstilstanden, men så breder historien sig med forgreninger til fortiden, en lykkelig barndom og et traumatisk kærlighedssvigt som ung. Man kommer helt ind i hovedet på den navnløse hovedperson og oplever verdenen med hendes øjne. Jeg elsker sanseligheden og satiren over mænd, der er så meget oppe i r…. på sig selv. Merete Hellerøe kan med sit sprog få detaljerne til at danse, og selv om hovedpersonen er stille og ydmyg, mærker man de stærke følelser under den pæne overflade. Glem ungdomsoprøret – det virkelige oprør foregår i dag blandt kvinder midt i livet.

Nanna Jensen

Virkelig fin roman om hvordan man som en, der har gået i flinkeskole hele sit liv bryder ud af den rolle, med en stresssygemelding som igangsætter. Mega poetisk, smukt og velskrevet. Skarpe observationer om arbejdspladskultur og hvordan kvinden underlægges/underlægger sig selv mandens blik.

Tine Kaag

En usædvanlig bog om en stille og helt almindelig eksistens. Sanseligt og imponerende velskrevet. Sætningerne bor i en længe efter – og man kommer til at gøre dem til sine egne. Som f. eks. den ‘lindrende nyttefølelse’ ved at gøre rent. Genialt! Kan man ikke finde ud af sit liv, kan man altid tørre noget af med en fugtig klud. Det lindrer så godt :) Den underspillede humor er skarp, præcis og mega sjov. Anbefales!

Brita Starcke

Siger andre “Pyt”, når du fortæller om dine største bekymringer og problemer? Så vil du kunne spejle dig selv i hovedpersonen i Merete Hellerøes skønne roman. Med underspillede og velvalgte scener beskriver Hellerøe den livskrise, som midaldrende kvinder ofte oplever mit i livet. Når både børnene og manden er fløjet og jobbet stiller stadig flere helt umulige krav. Hvad skal man så med livet? God gaveidé til alle kvinder midt i livet. Giv den til din mor, søster, datter eller veninde … og lån den så selv bagefter!

Mediernes anmeldelser
Vurderet 3.3 ud af 5 baseret på 2 vurderinger
"Ikke en revolution i litteraturen"
"Skrevet i et letlæseligt sprog"
Se detaljer her

Uddrag

Læs uddrag

Pyt