Euforia
0.0
( 0 )
Dansk
Peter er en mediedarling, og folketingskarrieren går strygende. Men respekten, magten og indtjeningen svarer ikke til hans skyhøje ambitioner. Så han får en ide. En omfattende legalisering af narkomar...
Forlagsbeskrivelse af Euforia af Lilian og Dieter Hoffmann
Peter er en mediedarling, og folketingskarrieren går strygende. Men respekten, magten og indtjeningen svarer ikke til hans skyhøje ambitioner. Så han får en ide. En omfattende legalisering af narkomarkedet vil være kontroversiel, men populær, og som revolutionens spydspids er hans fremtid sikret.
Henrik har ikke sin barndomsvens succes. Et hårdt liv som pusher og misbruger har sat sine spor, men han er på ingen måde klar til at give op. Impulsiv og voldelig som han er, er han blevet en paria i lokalmiljøet, men det gør ikke noget. Hvis bare han tør satse stort nok, skal han nok imponere sine fremmedgjorte bagmænd.
Rygterne vil vide, en sending på hundredevis af kilo hash og heroin er på vej til Danmark. Alle taler om det, ingen ved, hvem der står bag. Og der er store penge at tjene, hvis man er skarp og skånselsløs nok.
EUFORIA er historien om grådige mænd, hvis havesyge går ud over en sagesløs nation.
Uddrag af bogen
Han følte sig iskold, som om han befandt sig i en dybfryser, på trods af varmen i rummet. Han var paralyseret. Hvad var der ved at ske? Der var kaos i hans sind. Hans situation var dødsensalvorlig, og han havde ikke kontrol over den. Han var bare en tilskuer, en passiv deltager. Han prøvede at rejse sig fra sofaen, men han kunne ikke. Frygten havde ikke kun lammet hans tanker, men også hans bevægelser. Han kunne hverken skrige eller råbe. Han kunne faktisk ingenting. Han så skyggerne, der var på vej ind i kælderrummet, og han kunne se, at de lydløst nærmede sig hans sovested. Han kunne ikke reagere, da en hånd hårdt blev presset ned over hans mund og næse.
Om forfatteren
Dieter Hoffmann har arbejdet med indretning og dansk design i Fjern- og Mellemøsten. Lilian Hoffmann har arbejdet på en erhvervsskole og beskæftiget sig med lokalpolitik. Hun har tidligere skrevet MARTINA, om deres teenagedatters alt for tidlige død i 1991, og romanen ENGLESTØV. Parret er dybt engageret i kampen mod narkomisbrug.
Detaljer
Forlag
mellemgaard
Udgave
1
ISBN
9788793305663
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Originaltitel
Euforia
Sider
388
Udgivelsesdato
19-12-2014
Format
E-bog
E-bog format
REFLOWABLE
Filtype
Epub
DRM beskyttelse
DigitalVandmaerkning
Datamængde
1654 KB
Varenr.
2199279
EAN nr.
9788793305731
Varegruppe
Oprettet fra inventtable