Bog & idé

Rentekapitalismen

økonomisk teori og global virkelighed
0.0
Dansk
Økonomer forstår alt – undtagen kapitalismen. Sådan lyder det fra cand.polit. Karen Helveg Petersen. I 'Rentekapitalismen' undersøger hun, hvad der driver det kapitalistiske verdenssystem fremad, de...

Paperback

399,95 DKK
På lager i 0 butikker.

Forlagsbeskrivelse af Rentekapitalismen af Karen Helveg Petersen

Økonomer forstår alt – undtagen kapitalismen. Sådan lyder det fra cand.polit. Karen Helveg Petersen. I 'Rentekapitalismen' undersøger hun, hvad der driver det kapitalistiske verdenssystem fremad, de politiske institutioners rolle i processen og om globaliseringen er ved at være nået en grænse i vækstens og profitjagtens navn. Den kapitalistiske økonomi har muliggjort frihed fra tvang og materiel nød, men bliver ved med at trampe naturgrundlaget og autonome sociale strukturer under fode og skabe nye former for fattigdom og elendighed. Helveg Petersen ser på den moderne, globale kapitalisme, og hun giver et indblik i den moderne imperialistiske situation: Råvarer hentes i Det Globale Syd, industriproduktionen er flyttet til Øst- og Sydasien, og de vestlige konsumsamfund bæres oppe af stadig mere hektiske finansmarkeder. Med udgangspunkt i klassisk-marxistiske grundbegreber analyserer Karen Helveg-Petersen de modsætninger og kriser, der driver det kapitalistiske verdenssystem fremad, og de politiske institutioners rolle i processen.Karl Marx' og John Maynard Keynes' teorier kombineres med neoklassisk teori og stilles kritisk op mod hinanden. Og forfatteren dykker ned i, hvordan de økonomiske hovedskoler begriber den virkelighed, de er sat i verden for at forklare og forudsige. Første del gennemgår konkrete udviklingstendenser i verden – ikke kun i Vesten. Anden del behandler grundbegreber i økonomisk teori, vare, værdi, pris, penge og kapital i alle dens mange former. Tredje del stiller skarpt på, hvordan grundrente, prisfastsætning på jord og naturressourcer kan forstås i sammenhæng ud fra arbejdsværditeorien. Fjerde og sidste del diskuterer krisen i 2007-2008 som et finansielt udtryk for underliggende dårligdomme, modsætninger i ’realøkonomien’ samt den nye imperialisme, hvor Vesten dominerer verdens produktion og råstofudvinding og skaber marginalisering og arbejdsløshed. Bogen giver en troværdig forbindelse mellem teori og virkelighed. Målet er – forhåbentlig – at bibringe læseren en bedre forståelse af det kapitalistiske samfund. Karen Helveg Petersen er ph.d. i økonomi fra State University of New York og har haft talrige konsulentopgaver i energi og offentlige finanser i ikke mindst Afrika. Hun har tidligere undervist på RUC samt været programrådgiver for FN’s Udviklingsprogram i Kenya, EU’s udviklingsprogram i Congo-Brazzaville og Den Interamerikanske Udviklingsbank.

Detaljer

Forlag
Frydenlund
Udgave
1
ISBN
9788771187465
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Sider
452
Udgivelsesdato
31-05-2017
Format
Paperback
Varenr.
2396610
EAN nr.
9788771187465
Varegruppe
Økonomi
Højde/Dybde (mm)
28
Bredde (mm)
157
Længde (mm)
231
Vægt (g)
737

Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger

Anmeldelser Rentekapitalismen

Brugernes anmeldelser
Vurderet 0 ud af 5 baseret på 0 vurderinger