Bog & idé

Under bjælken

Et portræt af Kronprins Frederik
3.8
Dansk
"Under bjælken" er en usædvanlig bog om et usædvanligt menneske i en usædvanlig livssituation. Den er baseret på samtaler og rejser med Danmarks kommende konge igennem halvandet år samt en lang række interviews.

Indbundet

349,95 DKK

Lydbog

119,95 DKK
Flere formater
På lager i 58 butikker.

Forlagsbeskrivelse af Under bjælken af Jens Andersen

I otte kapitler - Dreng, Teenager, Akademiker, Frømand, Erobrer, Familiefar, Sportsmenneske og Konge - fortæller Jens Andersen om Kronprins Frederiks liv. Fra fødslen på Rigshospitalet midt under ungdomsoprøret i 1968 til det moderne familiefællesskab i Frederik 8.s Palæ i vore dage, hvor et modent og stærkt kronprinspar er klar til den store opgave, der i mange år var et åg for Kronprinsen. Under bjælken - et portræt af Kronprins Frederik er en usædvanlig bog om et usædvanligt menneske i en usædvanlig livssituation. Den er baseret på samtaler og rejser med Danmarks kommende konge igennem halvandet år samt en lang række interviews med hans hustru, bror, forældre, private vennekreds, tidligere hofchef, samt Kronprins Haakon af Norge og Kronprinsesse Victoria af Sverige. Bogen går tæt på Kronprins Frederiks viljestærke kamp for at forlige sig med sin skæbne og rolle, skildrer hans mange opgør med sig selv og sine omgivelser og følger den personlige rejse fra rebelsk drengebarn og genert ungt menneske til fandenivoldsk frømand og lykkelig far til fire. Under Bjælken er skrevet af forfatteren Jens Andersen, der bl.a. er kendt for at skrive biografiske værker. I 2015 modtog han Politikens Litteraturpris for den anmelderroste biografi om Astrid Lindgren ”Denne dag, et liv”. Det er ikke nyt for Jens Andersen at skrive om det danske kongehus – i 2011 udkom bogen ”Dronning Margrethe. 40 år på tronen”, som handlede om hendes kongelige højhed, Dronning Margrethe. Forfatteren har udtalt, at royale biografier er sværere at skrive end andre biografier, fordi de kongelige har lært at optræde og opføre sig på en anden måde en os, og fordi de ofte er meget mandsopdækkede. Jens Andersen er født i 1955 og har en Ph.d. i Nordisk Filologi fra Københavns Universitet. Han har siden 1984 arbejdet som bl.a. litteraturkritiker ved flere større danske aviser og har også været litteraturredaktør på Berlingske i en længere årrække. Siden 1990 har han også arbejdet som forfatter og foredragsholder. Jens Andersen bebuterede med bogen ”Thit – den sidste Valkyrie”, der udkom i 1990. Titlen ”Under Bjælken” er navngivet efter en af Kronprins Frederiks oplevelser. Den sidste øvelse inden han officielt var frømand indebar nemlig, at han sammen med de andre aspiranter skulle grave sig under en 300-400 kg tung egetræsbjælke på en strand efter at have stået i Isefjorden og sunget første og sidste vers af den kendte danske sang ”I Østen stiger solen op”. Kronprinsen har overfor forfatteren betegnet denne oplevelse som en slags genfødsel. Biografien bygger på samtaler mellem forfatteren Jens Andersen og Kronprins Frederik. De snakkede sammen en gang om måneden gennem en periode på halvandet år. Der er også lavet flere interviews med Kronprinsens nærmest familie, venner og ansatte ved hoffet. Jens Andersen fortæller, at han ikke har haft restriktioner eller censur ift. indholdet af bogen – og at der ikke var noget, som han ikke måtte spørge om. Bogen tegner således et ærligt og indgående portræt af Danmarks kommende konge.

Detaljer

Forlag
Gyldendal
Udgave
1
ISBN
9788702214369
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Sider
384
Udgivelsesdato
01-11-2017
Format
Indbundet
Varenr.
2406713
EAN nr.
9788702214369
Varegruppe
Biografier, erindringer
Højde/Dybde (mm)
33
Bredde (mm)
180
Længde (mm)
246
Vægt (g)
960

Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger

  • Biografier, litteratur og litteraturstudierBiografier, sande fortællinger og ikkefiktiv prosaBiografier: generelleBiografier: kongelige
  • Anmeldelser Under bjælken

    Brugernes anmeldelser
    Vurderet 4 ud af 5 baseret på 6 vurderinger
    Birgit

    Camilla

    Man får et godt indblik i kronprinsens liv, men den er for langstrakt.

    Gitte

    Christian

    sean winther

    Belinda

    Mediernes anmeldelser
    Vurderet 3.7 ud af 5 baseret på 15 vurderinger
    "Får mit moderhjerte til at blævre"
    Politiken
    "En tante-sikker julegave"
    "Den ultimative Frederik-biografi"
    B.T.
    "Velskrivende Jens Andersen tilfører billedet nye facetter"
    Berlingske
    "Kommer tættere på Kronprinsen end nogensinde før"
    "Fornem, loyal, kærlig og ærlig"
    "Har imponerende godt styr på sit stof"
    67/100Weekendavisen
    "Uhyre velskreven og veldisponeret"
    Nordjyske
    "Sympatisk portræt"
    "En meget modig og interessant biografi"
    "Mine varmeste anbefalinger"
    "Kronprins Frederik sidder mere levende på nethinden for mig nu"
    "Anmeldelse af “Under bjælken – Et portræt af Kronprins Frederik” af Jens Andersen"
    "Hjerteskærende ... pragtfuld"
    "En god læseoplevelse"
    Se detaljer her