Pippi Langstrømpe - Klassikerne
27 produkter
27 produkter
Mere om Pippi Langstrømpe - Klassikerne
Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynte Efraimsdatter Langstrømpe bedre kendt som Pippi Langstrømpe, er en niårig rødhåret pige, som bor alene i sit hus med sin abe Hr. Nilsson og hendes hest.
Hendes naboer Tommy og Annika er hendes bedste venner, og sammen finder de på vanvittige eventyr og skøre påfund. Oftest med Pippi som initiativtager og idémager.
Pippi er datter af en sømand, som Pippi kalder for Sydhavskongen og hendes mor er død, men i himlen som hun selv siger.
Fortællingen om Pippi Langstrømpe, er en fortælling om en ensom pige, som i: jeg -kan-godt-lide-mit-eget-selskab ensom. Hun bor i huset Villa Villekulla med en kuffert fuld af guldmønter. I Villa Villekulla udfolder Pippi sig og med gode ideer, nyopfundne ord og barnlig opfindsomhed, finder hun på skøre og sjove eventyr sammen med hendes bedste venner Tommy og Annika.
Hun er den stærkeste pige i verden, og er klogere og ved bedre end de voksne.
Pippi er ikke bange for at gøre tingene lidt anderledes. Kom derfor med på sjove eventyr, når Pippi bager peberkager på gulvet, sover med fødderne på hovedpuden og mange andre grænsesøgende og skøre påfund. Gå ikke glip af mange timers god og spændende underholdning, når Pippi tager dig med på mange af hendes rejser og eventyr.
Pippi er et dejligt og selvstændigt bekendtskab, og et forbillede for mange generationer af børn og unge. Hun er et mærkværdigt barn med skøre og finurlige ideer, som udfordrer de voksne og de voksnes tankegang.
Pippi Langstrømpe bøgerne inspirerer børn til at omfavne deres opfindsomhed, have masser af sjov og dyrke deres selvstændighed, og hun lærer børn om grænser.
De populære Pippi Langstrømpe bøger kan bruges som højtlæsning for dit barn, allerede fra 5-årsalderen. Når barnet rammer de 8 år, er Pippi Langstrømpe bøgerne perfekte til selvlæsning.
Forfatteren til Pippi langstrømpe bøgerne er den folkekære svenske forfatter Astrid Lindgren. Helt i begyndelsen skrev Astrid Lindgren bøgerne til hendes datter Karin tilbage i 1941, som hun derefter gav hende i 10 års fødselsdagsgave i 1945. Det var således også datteren som kom på navnet Pippi Langstrømpe, og derved inspirerede til de dejlige og unikke historier om den stærke, selvstændige rødhårede pige. Astrid Lindgren nåede at forfatte over 100 bøger og mere end 60 manuskripter samt en masse sange inden hendes død i 2002. De mange illustrationer i Pippi Langstrømpe bøgerne er kreeret af Ingrid Vang Nyman. Hun selv havde rødt hår og fregner, og var Astrid Lindgrens foretrukne illustrator, og også kendt som en af den svenske børnebogs ”mest særegne og begavede tegnere”.
Pippi blev første gang udgivet i 1945. Pippi kan også læses som e-bog eller lyttes til som lydbog. I dag er de mange historier om Pippis bedrifter også filmatiseret og foreviget på film, til manges store fornøjelse, og er et godt supplement til de originale bøger skrevet af Astrid Lindgren. Giv dig i kast med en dejlig fortælling om den oprørske og vilde pige Pippi Langstrømpe, og tag et smut tilbage til barndommen sammen med dit barn.
Titel:
Pippi Langstrømpe - Klassikerne