Vinder af MARTHA prisen 2022
Stort tillykke til forfatterduoen Kim Faber og Janni Pedersen, der for første gang kan lade sig kåre som vinder af MARTHA-prisen for deres krimi 'Kvæler'.
MARTHA-prisen er Bog & idés forfatterpris, der i år uddeles for 34. gang. Prisen udmærker sig ved at være den eneste danske litteraturpris, hvor det er de danske læsere, der alene bestemmer, hvem der skal vinde. Med andre ord er det folket, der her har chancen for at anerkende deres yndlingsforfatter.
Kim Faber og Janni Pedersen debuterede i 2019 med Vinterland, der blev shortlistet til Bogforums Debutantpris i 2019 og hædret med Det danske Kriminalakademis debutantpris 2020. Serien er solgt til udgivelse i 10 lande, og Satans sommer strøg ved udgivelsen i Tyskland direkte ind på førstepladsen på Der Spiegels bestsellerliste. I 2021 blev parret blev hædret med Krimimessens Publikumspris.
Krimiduoen er i øjeblikket aktuel med det fjerde bind i Juncker-serien, Skyggeriget.
Ny Juncker-krimi
Faber & Pedersen er tilbage med deres fjerde Juncker-krimi. En ulykke på Nordjyllandsværket, viser sig at være et angreb. En radikal organisation tager skylden. Danmark er ramt af sit første tilfælde af klimaterror.
Kim Faber og Janni Pedersen
Janni Pedersen er født i 1968 og er til daglig studievært og krimi- og retsreporter for TV2. Kim Faber er født i 1955 og er tidligere journalist på Politiken. Han har i dag helliget sig forfattergerningen. Kim Faber og Janni Pedersen har tilsammen udgivet 4 bøger i Juncker-serien.
Kim Faber og Janni Pedersen var i år nomineret i et skarpt MARTHA-felt som også talte Thomas Korsgaard, Morten Pape, Michael Katz Krefeld, Iben Mondrup, Jussi Adler-Olsen, Anne-Cathrine Riebnitzsky og Stina Askov.
Flere år i træk er MARTHA-prisen nu gået til krimiforfattere, og dermed er prisen også med til at tegne konturerne af, hvad danskerne holder af at have liggende på natbordet.
Vi elsker krimier, og vores fritid må gerne gå med at følge opklaringen af et mystisk og makabert mord formidlet i et grundigt og gruopvækkende sprog.
Faber og Pedersen mestrer denne disciplin og er med denne pris blandt danskernes yndlingskrimiforfatter. Læs meget mere om Kim Faber og Janni Pedersen her.
Satans sommer
Politikommissær Martin Juncker er blevet forflyttet til den lille provinsby Sandsted. Det burde være udramatisk, men så lander en spektakulær drabssag på hans bord.
Satans sommer
Kendte Forsvarets Efterretningstjeneste på forhånd til det frygteligt terrorangreb imod København? Graverjournalist Charlotte Junckersen får et tip, men møder modstand, bl.a. fra sin mand, Martin.
Kvæler
Kvæler er en oprivende og højaktuel krimi om hævn, ondskab og dødsangst og er tredje selvstændige bind i serien om Martin Juncker.