Alf og Bjørn redder verden 1: Død over Tandfeen
Forlagsbeskrivelse af Alf og Bjørn redder verden 1: Død over Tandfeen af Sophie Souid
Detaljer
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Alf og Bjørn redder verden 1: Død over Tandfeen
Brugernes anmeldelser
Tror du, tandfeen er sød? Så kan du godt tro om igen. Alf har endelig tabt sin første tand, i en alder af syv år. Virkeligt også på tide, at han bliver en del af fællesskabet. Men tandfeen snyder ham. Han får ikke en blank 20’er, som alle andre børn, men vågner skuffet op til en rusten 2-krone. Hans storebror, Bjørn, beslutter sig for at de må opsøge Tandfeen og kræve den rette betaling. Men hvordan finder man tandfeen? Første stop bliver hos deres sure nabo, der er tandlæge. Eller, det var han i hvert fald indtil han faldt i lattergassen på daglig basis. Han er svær at snakke med, men måske ved han noget, der kan lede de to drenge videre i deres søgen? Det bliver en nervepirrende tur ind i underverdenen, hvor Tandfeen er mafiaboss for et imperium af tandhungrende feer og andre suspekte væsner. Og hun er ikke helt som forventet. Men hvordan får de hende i tale og kan de redde alle verdens tænder og feer? Sophie Souid står også bag den populære serie om Møgmis og Død over tandfeen er lige så tosset som Møgmis. Det er humor på højt plan og bogen er velegnet til højtlæsning, så hele familien kan more sig sammen. Den er også glimrende til børn, der kan lide at læse sjove bøger med spændende handling. Det er første bind i en serie på tre om Alf og Bjørn, der undersøger personer, voksne prøver at bilde børn ind findes. De andre to bøger handler om Ole Lukøje og Julemanden, og jeg ser frem til at læse dem. Maria Buchmann har lavet de søde illustrationer, der underbygger forståelsen for de unge læsere. Stor anbefaling fra min side til denne sjove og skøre bog.