Bastian
Historien om en hund
0.0
( 0 )
Dansk
Bastian er en ulykkelig hund. Han bor hos en gammel mand, der er ligeglad med ham. Bastian vil væk, men er spærret inde i haven.
En dag kommer en mus ind i haven. Nu sker der noget uventet ― og Basti...
Forlagsbeskrivelse af Bastian af Ulla Holtegaard
Bastian er en ulykkelig hund. Han bor hos en gammel mand, der er ligeglad med ham. Bastian vil væk, men er spærret inde i haven.
En dag kommer en mus ind i haven. Nu sker der noget uventet ― og Bastian møder en lille pige, som hedder Anni.
Den gamle mand vil have Bastian tilbage og sender banditter efter ham. Men Anni og Bastian har en plan ...
En fortælling om hunden Bastians eventyrlige liv.
Om forfatteren:
Ulla Holtegaards debut børnebog er en blanding af realisme og fantasi. Vi føres ind i en verden, hvor vi får kendskab til hundens natur gennem Bastian og hans møde med mennesker – onde som gode. Fortællingen er henvendt til børn fra 10 år og opefter.
Ideen fik Ulla gennem sit mangeårige, nære makkerskab med sin hund, Bastian, en smuk, klog og glad belgisk hyrdehund.
"FOR BØRN I ALLE ALDRE: – HUNDEN, PIGEN OG FRIHEDEN – Af Hugo Hørlych Karlsen
Ulla Holtegaards hvad man kunne kalde eventyr-realistiske fortælling ”Bastian. Historien om en hund” er skrevet direkte ind i hjertet på ethvert frihedselskende barn i enhver alder – fra de mindste, der skal have den læst op, over de større børn og unge, der kan læse den selv på deres ebogslæser, tablet, bærbare eller smartphone, og til de voksne i enhver alder som endnu har et levende barn med sig i deres eget indre. Det er historien om at være hjemløs i sit eget hjem, at være en fremmed blandt dem der skulle tage sig af en og samtidig skulle give en frirum til at være sig selv. Men man er låst. Man bliver ikke taget af, men bliver samtidig bestemt over. Det er hunden Bastians situation. Og så ved hændelsernes sammentræf bliver han ved samtidig opbydelse af sin egen kraft væk i en helt anden verden, en ganske ukendt verden, hvor der ikke findes andet end alenehed, det åbne himmelrum og de vidtstrakte landskaber, der ender ved havets bred. Men der findes også friheden. Og ud af friheden vokser – ja, det må ikke røbes. Men en pige dukker op. Og mens Bastians tidligere ejer sender betalte banditter ud for at lede efter ham, ved hverken Bastian eller pigen i hvor stor fare, de er. Ikke før de må flygte sammen. Og hinsides flugten? Ja, der ligger en prøve, som både Bastian og pigen må indgå i for at besegle Bastians endelige skæbne. Og hvad den bliver, må heller ikke røbes her. Det er en inciterende fortælling i flere eksistentielle rum. Fire af dem kan opridses som: Først det indelukkede rum, ufrihedens og selvoptagethedens rum. Dernæst det grænseløse rum, frihedens og alenehedens rum. Dernæst det farlige rum, pengenes og forbrydelsernes rum. Dernæst det solidariske rum, barnets og dyrets samstemmende rum. Og endelig det femte, det afsluttende rum, hvis indhold end ikke skal antydes her. Det må man selv læse sig ind i. Fortællingen er medrivende. De klare og anskuelige fotos er på en gang realistiske og overrealistiske, på en gang fastlægger de rummet og personerne og frigør dem samtidig til læserens fantasi. Og tak for det."
Detaljer
Forlag
FairPress
ISBN
9788799652334
Sprog
Dansk
Originaltitel
Bastian
Udgivelsesdato
05-11-2018
Format
E-bog
E-bog format
REFLOWABLE
Filtype
Epub
DRM beskyttelse
DigitalVandmaerkning
Datamængde
3934 KB
Varenr.
2569651
EAN nr.
9788799652334
Varegruppe
Lydbøger
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Bastian
Brugernes anmeldelser
Andre har også kigget på
Spar 50 % på fragten og optjen point som klubmedlem
Ofte købt sammen med
Spar 50 % på fragten og optjen point som klubmedlem