Zombie-hospitalet 2: De dødes verden
Forlagsbeskrivelse af Zombie-hospitalet 2: De dødes verden af Nicole Boyle Rødtnes
Detaljer
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Zombie-hospitalet 2: De dødes verden
Brugernes anmeldelser
Et mystisk skibbrud efterlader overlevende, der i al hast bliver bragt til det nærmeste hospital for at blive behandlet. Men der er noget galt. De overlevende har tomme øjne, kan ikke tale, går mærkeligt og har sort blod. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man tro, at de var zombier. Men de findes jo ikke, gør de? Oliver er indlagt på hospitalet og prøver at slippe ud derfra, men det er svært, når læger og patienter er blevet forvandlet til menneskespisende zombier. Sarah og hendes forældre forsøger at nå frem til Oliver på hospitalet, men vejen dertil er ikke så nem som håbet. Hvordan kan Oliver og Sarah overleve angrebet af zombier og finde hinanden igen? Kender du børn, der er vilde med zombier, blod, action og kampen for overlevelse, men måske er lidt skeptiske over for bøger? Så prøv at præsentere dem for Zombie-jægerne af Nicole Boyle Rødtnes. Bøgerne er med lix omkring 19 og er korte og illustrerede, så selv utrænede læsere kan få gode læseoplevelser. De er velegnede fra ca. mellemtrinnet og op. Zombie-jægerne er en serie af bøger, der strækker sig over 10 år og en kæmpe zombieinvasion. Der er flere mindre serier i serien, og disse to bøger om Zombie-hospitalet starter historien om, hvordan zombierne kom og spredte sig. Disse to bøger kan læses uafhængigt af hinanden, da forfatteren sørger for at fylde huller ud, så man ikke mangler information for at forstå historien. De forskellige miniserier kan også læses uafhængigt af hinanden og de er ikke skrevet i kronologisk rækkefølge. Bag i bogen er der en oversigt over kronologien i bøgerne, som man kan vælge at læse dem efter. Eller bare læse de bøger, der er hjemme på biblioteket.