Throne of Glass #5: Lysets dronning

Sjældent er jeg nået til en bog 5 uden at være ved at give op og jeg faktisk gerne vil læse den næste og vide hvad der sker. Balancen mellem sejre og smerte er klar og det virker mere naturligt og ægte end jeg har oplevet længe. Ofte bliver det for meget i så lange serier og rækken af pinsler hovedpersonen må gå igennem kan virke forceret og urelaterbart. Her er der tid til hvile imellem toppene og så er det til at spise

Hele serien er kendetegnet ved at den ikke gentager sig selv, hvilket gør at den ikke aldrig bliver kedelig og forudsigelig. Der er et stort person galleri, hvor alle bliver fulgt og har hver sin historie, hvilket gør at man hele tiden venter på at den næst karakters oplevelser. Bogen er velfortalt og tydelig i sin fortæller form.