Når hulemænd investerer
Forlagsbeskrivelse af Når hulemænd investerer af Jens Balle
Detaljer
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Når hulemænd investerer
Brugernes anmeldelser
Har du tænkt over, hvor rasende sindssygt det er, at dine penge står i banken og trækker negative renter? De bliver simpelthen mindre og mindre værd som tiden går. Ellers bør du gøre det. Heldigvis har Jens Balle skrevet en bog, en lille perle, til dig og mig. Den de-maskerer investering som noget svært og kompliceret. Du skal ikke sætte dig ind i, hvad “futures” og det at “shorte” betyder. Jens har din ryg og skridt for skridt for skridt lærer han dig, hvordan du kan få dine penge til at vokse i stedet for at blive mindre værd. Han gennemgår vores naturlige instinkter, som kan være gode i mange sammenhænge i livet, men ikke nødvendigvis er det på aktiemarkedet. Udover at hjælpe dig til at blive en bedre investor, så giver det en større bevidsthed om nogle af vores psykologiske træk og gør dig klogere på dig selv. Bogen giver gode og meget konkrete værktøjer til, hvordan du bør investere ifølge forfatteren (spoiler: Du skal investere dine penge, glemme alt om dem og vente mange år), men peger ikke fordømmende fingre ad dem, der ønsker at give den som daytrader, men påpeger en lang række farer (spoiler igen: Du ved ikke nok om det) og hiver også lidt historisk fakta ind for at underbygge sine pointer. Bogen er - titlen til trods - for ALLE, der ønsker at deres penge skal vokse i stedet for at skrumpe og er skrevet i et humoristisk og letforståeligt sprog. Kæmpe anbefaling!