Dragesten 2 - Sersi Wicca
Forlagsbeskrivelse af Dragesten 2 - Sersi Wicca af Ry Kristensen
Detaljer
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Dragesten 2 - Sersi Wicca
Brugernes anmeldelser
Anden del i trilogien Dragesten. Efter de to søskende, Mark og Le, skaffede dragesten til modstandsbevægelsen, er hele modstandsbevægelsen flyttet ud i farfar Kris’ hule, der ligger godt skjult i skoven. De forbereder sig på at kæmpe mod general Nok og de seks hekseklaner og de tror, de er i sikkerhed i hulen. Men et stort slag er under opsejling og general Nok skyr ingen midler for at vinde over dragemenneskene. Det bliver en klassisk kamp mellem de gode (dragemenneskerne) og de onde (general Nok og heksene) og begge sider lider store tab. Men Mark kommer i tvivl om, verden er så sort/hvid. Er alle hekse onde og er alle dragemennesker gode? Han må drage ud på sin egen færd for at forsøge at finde ud af, om krigen kan ende på en anden måde end ved at alle bliver slået ihjel på begge sider. Kan det lade sig gøre at skabe fred? Undervejs er han nødt til at svigte sin familie, for at kæmpe for det, han selv tror på dybt i sit hjerte. Men er han blevet forhekset eller er der en anden sandhed, end den han er blevet præsenteret for i hele sit liv? Dragesten er en spændende og medrivende fantasyserie for unge læsere, der har lyst til at læse store og episke fortællingen, men som ikke er helt gamle nok til at gå i gang med Ringenes Herre. Serien bør stå på ethvert skolebibliotek og blive lånt flittigt ud til eleverne i mellemtrinnet.