Museum for fremtiden
0.0
( 0 )
Dansk
Museum for fremtiden er en umulig titel. Den fremlægger et paradoks, en
selvmodsigelse. Et museum har sædvanligvis med fortiden at gøre. På et museum
udlægges historien om fortiden. Museet har som reg...
På lager i 0 butikker.
Forlagsbeskrivelse af Museum for fremtiden af Boris Groys
Museum for fremtiden er en umulig titel. Den fremlægger et paradoks, en
selvmodsigelse. Et museum har sædvanligvis med fortiden at gøre. På et museum
udlægges historien om fortiden. Museet har som regel kun med fremtiden at gøre
i det omfang, at det anviser den som en logisk konsekvens af og brud med
fortidens kultur, teknologi, design, videnskab og kunst. Museet skaber med
andre ord en særlig fornemmelse af historisk tid som en samlet, kausal
bevægelse. At udstille en genstand på et museum betyder i den forstand at
præsentere den som et stykke overstået fortid, som død kultur. Hvad vil det så
betyde at udstille fremtiden på museum?
Museum
for fremtiden er resultatet af et møde mellem scene- og
billedkunst,
mellem et teater og en samtidskunstinstitution. Kunsthal Aarhus og Sort/Hvid er
gået sammen om at skabe et værk mellem kunstudstilling og teaterforestilling. Formålet er
ikke at grundlægge et fremtidsmuseum eller at arkivere en samling genstande af
historisk betydning for fremtiden. Det er snarere at konfrontere kunstarterne,
kunstinstitutionerne,
os selv og publikum med spørgsmålet om, hvad der betinger vores politiske
forestillingsevne i dag – og hvad der skal til for at overkomme, udfordre eller
komplicere samtidens vilkår.
Bogen
her fungerer som katalog for Museum for fremtiden, sådan som værket er
udviklet på Sort/Hvid og i Kunsthal Aarhus. Her udfoldes og diskuteres de
tidsundersøgelser, som de bidragende kunstnere bringer med sig ind i projektet.
I den forbindelse fortæller Ferdinand Ahm Krag, Helene Nymann, Mikkel Dahlin
Bojesen og Rhoda Ting fra Studio ThinkingHand, samt instruktør og dramatiker
Christian Lollike fra Sort/Hvid, om, hvilken rolle tid spiller i deres kunst;
om deres forskelligartede praksisser, om deres bidrag til Museum for
fremtiden og om kompositionen af det samlede, sammenfiltrede værk. Fra hver deres position udfordrer kunstnerne
de både kulturelle, psykologiske og biologiske mekanismer, som vi bruger til at
forstå samtiden og forestille os fremtiden med. Hertil præsenteres skitser og
eksempler, inspirationsmateriale, modeltegninger og endelig manuskriptet til
forestillingen, i dets ufærdige form her en måned før premieren.
For det andet har vi i udgivelsen inviteret
andre til at tænke og digte med og imod og videre fra titlens umulige
sammensætning af “museum” og “fremtid.” Originale tekster af Madame Nielsen,
Ida Marie Hede og Center for Militant Futurologi, samt en kopi af en såkaldt
NFT (et unikt kodet digitalt værk gennem blockchain-teknologi) af popsangeren
Tobias Rahim, konfronterer sammen med tre oversatte teoretiske tekster, af
kunstteoretiker Boris Groys, den postkoloniale tænker Françoise Vergès og
kurator Mela Dávila Freire, det tidslige paradoks, der er indlejret i
udstillingen af kunst. Det er igen ikke udvalgets formål at formulere en
samlende eller udtømmende vision for, hvad et museum for fremtiden er, kan
eller bør være. Snarere er det ønsket at udstikke nogle af de forskellige
potentialer, positioner, faldgruber, eksempler, kritikker og mulige betydningsdannelser,
som konstellationen giver anledning til. Udgivelsen bevæger sig derfor frem og
tilbage mellem formater og genrer. Bidragene tæller skitser, fiktioner,
manifestationer, kunstnersamtaler, museologiske analyser og
filosofiske ekskurser. Med dens eklektiske sammensætning, forsøger vi med bogen at
give form til det, vi kan kalde en samtidighed af forskellige
tidsligheder og modsatrettede tidsopfattelser, som opstår i krydset mellem at
udstille samtiden og forestille sig fremtider, og som måske betinger den tid, om og i
hvilken vi laver samtidskunst.
Detaljer
Forlag
Kunsthal Aarhus, Sort/Hvid & Antipyrine
Udgave
1
ISBN
9788775840038
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Sider
128
Udgivelsesdato
05-06-2022
Format
Hæftet
Varenr.
3027625
EAN nr.
9788775840038
Varegruppe
Kunstbøger
Højde/Dybde (mm)
11
Bredde (mm)
185
Længde (mm)
280
Vægt (g)
356
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Museum for fremtiden
Brugernes anmeldelser
Andre har også kigget på
Bestil til klik & hent helt frem til og med d. 23. december
Ofte købt sammen med
Bestil til klik & hent helt frem til og med d. 23. december