En tid med mirakler
Forlagsbeskrivelse af En tid med mirakler af Kristian Leth
Detaljer
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser En tid med mirakler
Brugernes anmeldelser
LETH, KRISTIAN – EN TID MED MIRAKLER. Forlaget GLADIATOR: “Det, jeg skriver, sætter sig i din bevidsthed. For eksempel en gigantisk flok af spurve, duften af forårsregn, en messingmaskine under jorden, der langsomt driver kontinentalpladerne mod hinanden, et lyn fikseret i et øjeblik mellem dets mystiske ophav i de elektriske sortskyer og dets samtidige ankomst i jorden under os, dets væren begge steder på samme tid, både udspring, afsked, rejse, ankomst og opløsning på samme tid. Sådan er teksten, som det lyn. Jeg skriver det lige nu. Og ligegyldigt hvornår du læser det, er det dette nu, du oplever.” En tid med mirakler er anden bog i erindringstrilogien, der begyndte med En vej ud af tågen. Det er en bog om den ensomhed, der har fulgt forfatteren hele livet. Et essay om kærlighed og længsel og begær. En dagbog fyldt med fragmenter og drømme, fortællinger og undren og en spirende fejring af livet, som det findes igen efter mange års sorg. Omslag: Tal R Udgivelsesdato: 30. september 2022 Sidetal: 136 Pressen har skrevet om 'En tid med mirakler': Det er denne generøse, poetiske vekslen mellem temaer og tanker, der giver læseren en følelse af at være i erindringen." -Information "Kristian Leths bog er en sørgelig satan, der rammer læseren ganske hårdt, hvad end det er i maven eller i hjertet" -Berlingske ★★★★ "For Leth er guderne til stede, og de er i alt; på den måde advokerer han for et radikalt andet verdensbillede end det jordnære realistiske -hvad der kan være forfriskende" -Jyllands-Posten ★★★★ "For hvor første bind var stor erindringskunst, er andet bind stor essaypoesi" -Weekendavisen "Det er terapi for åbent tæppe, men heldigvis også en tur på en kunstnerisk velformet briks, hvor der altid er plads til en (mand) mere. En tiltrængt bog." -Kim Skotte, ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ - Politiken Man skal lede i mange bøger, før man finder så visuelle formuleringer, så sigende billeder, så sprødt krakelerende betydninger. I sin nyeste bog, En vej ud af tågen, skriver han en form for voksent reflekterende barndomserindringer, der næsten snor sig ud af en lille drengs rene iagttagelser. - Kristian Ditlev Jensen, Weekendavisen "Allerede på side 28 græd denne anmelder. Første gang. Kristian Leths essay ' En vej ud af tågen' er et både smerteligt og rørende værk om fædre. Som han skriver til sidst i bogen: ' Hvad er det her så? Et opgør? En korrektion? Hævn? Det håber jeg ikke, selvom jeg har lært, at jeg ikke så let kan gennemskue mine egne motiver. Men smerten er ikke et våben. Det må den ikke blive'. - Molly Balsby, Ekstra Bladet "Det er ikke en uinteressant historie, Kristian Leth får spundet over en ellers vel ret gennemsnitlig middelklasseerfaring med småsvigt, skilsmisser og travle forældre. Det afgørende her er, at han har formået at gøre sit personlige traumearbejde til et litterært vedkommende værk." -Kristeligt Dagblad.” :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Altså overvældende gode anmeldelser, men jeg er mere moderat i min vurdering. Dagbogsoptegnelser om hverdagshændelser, der kan minde om KARL ÅGE KNAUSGÅRD, men heldigvis skriver KRISTIAN LETH meget bedre end KNAUSGAARD og kan fatte sig i korthed – og inddrage livets mystik og sine drømme i et holistisk baseret livssyn. Han er ikke skråsikker på hverken liv eller død og stræber efter at opleve NUET fuldt ud i et formodentligt meningsfyldt univers. Som MARTINUS (Thomsen) udtrykte de: ”Livets mening er livets oplevelse af livet”. Citater: ”Fortiden folder sig ud i nuet. Vi smeder det metal, vi har med os, folder det og hærder det til det liv, vi lever. Og det skal smeltes om igen.” ”Der er noget nådesløst i de spørgsmål, der bliver vækket. Noget brutalt i det uendelige. En fremmedhed i det uforklarlige. Det er ikke til mennesker. At tænke på den slags flytter en flytter på en, om man vil det eller ej. Der er intet menneskeligt over universet. Der er en anden i dybet. Et andet ansigt i spejlet. Der er ikke noget trivielt over at sige, at der ikke er noget svar for enden af den labyrint. At der ikke er nogen ende.” ”Alt er i dit hoved, men dit hoved er meget større, end du tror”, skrev okkultisten LON MILO DUQUETTE Indimellem er det en gang ordskvalder (eller sofisme?) som når han citerer og fortolker den nazistiske filosof MARTIN HEIDEGGER: Vi kan ikke engang få øje på. AT vi er. Det er som et blindt punkt, der fylder det meste af vores synsfelt. Det er den skjulte virkelighed, der gemmer sig lige foran os. Væren forsvinder, så snart vi forsøger at reducere den med ord til noget konkret. Væren er VÆREN, noget, der ikke engang ER, fordi det kommer før vores begreb for at VÆRE.” (p. 63). ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::