Mirage

Mega vild afslutning på triologien! En afslutning jeg slet ikke så komme.

Afslutningen på trilogien om Mina Dabiri og Vincent Walder. Det starter med nogle knogle, der bliver fundet i tunnelerne nede i metroen. Det viser sig hurtigt, at der er tale om en fremtrædende finansmand, der har været forsvundet i fire måneder. Da der dukker flere knogler op i tunnelerne og der samtidig opstår en trussel mod justitsministeren, bliver det et kapløb mod tiden for Mina og hendes gruppe. Samtidig bliver de nødt til endnu en gang at hente hjælp hos mentalisten Vincent, der med sin krøllede hjerne kan gennemskue gåder og kryptiske spor som ingen anden. Ud over det velkomponerede krimiplot, får vi også lov at følge de forskellige personers liv, hverdag og udvikling. Det er typisk Camilla Läckberg at udfolde sine karakterer, så bogen bliver mere end bare et drabeligt mord. Jeg er vild med Camilla Läckbergs forfatterskab, og jeg har lært at holde af krimier gennem hendes bøger. De to første bøger i serien om Mina og Vincent, BOX og KULT er nogle af de bedste krimier, jeg har læst, så jeg har set rigtigt meget frem til MIRAGE. Men jeg blev desværre skuffet. Handlingen fangede mig aldrig rigtigt, så det blev mere pligtlæsning end læsning for at få svar på det hele. Og slutningen var jeg virkelig skuffet over. Det virkede som en måde at finde en slutning på en bogserie, som forfatterne måske havde lidt svært ved at give slip på. Slutningen virkede søgt og som et forsøg på at være smarte og gennemtænkte. Men for mig faldt det hele til jorden med afsløringen af den største hemmelighed i seriens univers. En stor ros skal bogen dog have for at lege med tiderne i sproget. Hele bogen er skrevet i datid, hvilket er meget normalt for romaner. Men da handlingen bliver virkeligt intens og vi skal følge en masse forskellige karakterer og spor på en gang, skifter sproget til nutid. Det har den effekt, at man som læser bliver mindet om, at der er noget på spil og at det hele foregår nu og her. Da det intense er overstået, skifter sproget tilbage til datid og tempoet bliver på den måde sat ned igen. Men alt i alt en skuffende læseoplevelse.