Med lov skal land nedbrydes

Et mesterligt værk, der bestemt sætter tanker i gang. Om hvorvidt vi stadigvæk lever i et retssamfund, hvor man(d) er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Eller om vi lever i en dystopi af kafkask standard, skabt af wokefeministiske kræfter som ser det som deres helligste opgave at sende så mange unge drenge og mænd som overhovedet muligt i fængsel. På baggrund af anklager som kan være nok så ulogiske, usammenhængende og usandfærdige. Og retssager, der kunne være hentet direkte fra 1940'ernes tyske Volksgericht, hvor den tiltaltes forklaringer udelukkende er suppen, som anklager og dommer med Tournesol-lup leder efter fluer i. Bogen giver således et glimrende, om end rystende, indblik i et retssamfund, hvor feminismen har formået at snige sig ind ad bagdøren forklædt som gode hensigter, men som nu har kapret og sætter dagsordenen i. Hvor mænd notorisk er forbryderne, og kvinder notorisk er ofrene. Og hvor alt kan fordrejes til voldtægt.

Fin bog

Baseret på synsninger og derudover utrolig usympatisk projekt. Stidsen har tabt for øje at de fleste voldtægtsmænd aldrig meldes til politiet fordi ofrene er for nedbrudte og regner med/ved at voldtægtsmanden ikke vil blive dømt. De "stakler" hun fokuserer på - dem der i hendes øjne er uskyldig dømte - er en forsvindende lille gruppe mennesker. Antallet af voldtægtsmænd der går frit rundt er ENORM og mange gange højere. Og de mænd hun fokuserer på, altså, der er jo igen bare hendes synsninger at de er uskyldige. Underligt at lægge fokus der, men måske har Stidsen en personlig ting i klemme, en søn i fængsel eller lign, hvad ved jeg.