Dinojunglen
Forlagsbeskrivelse af Dinojunglen af Emil Blichfeldt
Uddrag
Detaljer
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Dinojunglen
Brugernes anmeldelser
Læs den, hvis du er vild med tossede historier, dinosaurer og computerspil. Eller bare gerne vil underholdes med en god og velskrevet historie, der placerer sig lige mellem virkelighed og drøm. Emil Blichfeldt teamet op med Jacob Rask Nielsen, der står for de underholdende illustrationer. Og glæd dig, for det er bindegalt, som det ofte er, når Emil Blichfeldt står bag. Timmo går i skole på børnehjemmet, men bruger nætterne på at game, så han falder i søvn i timerne. Hans tysklærer, fru Totenschlager, er ikke tilfreds med hans sovning, så han bliver sendt ud i junglen for at kæmpe i den store krig mod dinosaurerne. Først skal han dog lige bygges om til en robot, så han kan kæmpe langt bedre. Hvad der videre sker i junglen, må du selv læse dig til. Men glæd dig, for det er en bog fyldt med rendyrket galskab og det er virkeligt sjovt. Det er en bog om uforudsigeligt venskab, krig, dinosaurer, gaming, eksplosioner og superkræfter. Bogen er velegnet til yngre læsere, der er vilde med dinosaurer, gaming, action og blodige kampe. Det er helt sikkert en bog, der kan skabe læseglæde hos læsere, der måske eller har svært ved at finde motivationen, da historien minder om vilde computerspil som elever i mellemtrinnet og op kan lide at spille. Der er hilsner til andre værker, bl.a. til Dinoblast-serien, der også er udkommet på forlaget Calibat og den ultimative actionhelt, John McClane bliver der også plads til.