Den armenske sarkofag
Forlagsbeskrivelse af Den armenske sarkofag af Rasmus Wichmann
Uddrag
Prøvelyt
Den armenske sarkofagDetaljer
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Den armenske sarkofag
Brugernes anmeldelser
Da den arkæologistuderende Lili Al-Shajara hører en gæsteforlæsning om muligheden af en glemt egyptisk koloni i det nuværende Georgien, hvor en armensk sarkofag, der er udstillet på Nationalmuseet nævnes., beslutter hun sig for at skrive speciale om den. Fra da af ændres hendes tilbagetrukne hverdag brat. Hun bliver involveret i et mord, finder et blad af Petrovas papyrus der burde befinde sig på Matendaran-museet i Jerevan, bliver smuglet til Armenien og møder den gådefulde Visarion, som øver en næsten uimodståelig indflydelse på hende. Og mod slutningen udvikler plottet sig i en overraskende retning, der ikke lader Indiana Jones noget tilbage. "Den armenske sarkofag" er en blanding af konspirationsthriller, adventure og spændingsroman. Den er underholdende, men man skal holde tungen lige i munden for at følge med. Ikke mindst pga. de mange fremmedartede navne og stednavne. Slutningen er temmelig overraskende, og det er ikke sikkert alle læsere, vil være tilfredse med den. Men det er heldigvis forfatterens ret, og jeg kunne godt lide den.
Var underholdt fra start til slut! Velskrevet og lærerig.
Den armenske sarkofag er mit første møde med en podcast-bog. Det er først for nyligt at jeg endeligt er blevet fanget af podcasts (selvfølgelig Mørkeland), så jeg skal lige vænne mig til alle de fantasiske muligheder der findes her. At Rasmus har valgt at anvende nogle af vennen Chris’ egne oplevelser i Armenien, har givet føljetonen et meget realistisk præg. Derudover har Rasmus tydeligt foretaget en grundig research om Armenien og landets historie. Noget af handlingen er desuden henlagt til miljøet omkring Københavns Universitet og Nationalmuseet. Det giver en ny dimension, fordi man har mulighed for at besøge nogle af bogens steder bagefter. Jeg syntes det var et rigtigt godt tiltag med den indledende ordliste i første afsnit, der lige fik sat nogle begreber på plads. Jeg syntes overraskende godt om formatet og de enkelte afsnits længde. Det passede lige til min togtur, der gik langt hurtige end normalt med Rasmus’ stemme i ørene. Rasmus har selv indtalt føljetonen, og det gør han ganske godt. Det var velskrevet og interessant at høre, hvordan Lili optages af sarkofagen på Nationalmuseet og beslutter at følge den til Armenien. Generelt var Lili en meget fascinerende karakter, og jeg kunne godt lide at Ramus havde givet hende den psykiske sygdom socialforbi. Det er nytænkende og spændende med en hovedperson der ikke bare fremstår som en superkvinde. Den genoptagede konflikt mellem Armenien og Aserbadjan. Var der nogle af jer der lagde mærke til den krig i 2020? Jeg gjorde i hvert fald ikke – på det tidspunkt var det vist mest det amerikanske valg og Corona der fik vores opmærksomhed – men i Armenien kæmpede de både i krig og med Corona. Og det var netop den genopblussede konflikt, der fik Rasmus til at arbejde med føljetonen. Rasmus har skabt en spændende og medrivende thriller. Da jeg sad tilbage efter at have hørt alle afsnit, følte jeg mig både underholdt men også beriget med ny viden. Jeg kan kun anbefale at man kaster sig over lytningen.
Den Armenske sarkofag er en bog for voksne. Bogen bevæger sig historiemæssigt mellem fantasy og fakta. Historiens hovedperson, Lili, er en fascinerende gåde, både for sig selv og for andre. Vi møder hende i København, hvor hun studerer på et legat fra en mystisk fond. Hun ser aldrig sit ansigt i et spejl, og har altid en maske på, fordi hun er vansiret. Hun husker ikke noget fra tiden før København. En dag er hun til en forelæsning om en armensk sarkofag, som befinder sig på universitetet og hun tiltrækkes af historien, og opsøger sarkofagen. For mig er det det der driver historien: Jeg elsker plottet: En pige der ikke husker noget fra sin fortid, er slemt skadet, og støttes af en mystisk fond, som siger den er jødisk. En sarkofag, som er næsten lige så mystisk som hende, og som vores heltinde får en mystisk kontakt til. Som, gør hende liderlig samtidigt med, at den giver hende mod på at overvinde sin sociale angst, og angst for lukkede rum Bogen har også den kvalitet, at den lister viden ind i dig. Jeg er glad for bøger de gør mig klogere, uden jeg arbejder for det. Første del af bogen fra er lidt tung, men hold ud, anden del, som ikke foregår i københavn, er rigtig fin og spændende, med en uventet slutning.