Det barn som sig glæder

Jeg er helt og aldeles vild med den! Jeg elsker den måde, forfatteren skriver og fortæller på! Og så formår hun at fortælle rigtig meget uden at bruge for mange ord og forklaringer … Man behøver ikke mange forklaringer, for det føles som om forfatteren tager læseren (eller i hvert fald mig) med, så jeg ligesom står midt i det hele og kan opleve det sammen med hende. Til tider er den hjerteskærende på sådan en meget, meget fin måde (selv om det er mærkeligt at sammenstille de to ord), netop fordi Inge Poulsen ikke svælger rundt i en masse adjektiver og forklarende analyser og sådan, selv om det kunne være nærliggende med sådan et omfattende emne som ens mor. Jeg kan også forestille mig, at den for nogle mennesker kan være en befriende oplevelse at læse den bog? Uanset hvad, så er det en bog, jeg ikke ville have været foruden.

Det barn som sig glæder beskriver i en række scener Inges Poulsens historie og liv med sin mor. Sproget er enkelt og usentimentalt. Og fordi hun undlader at dømme og forklare, det hun beskriver, inviterer hun på elegant vis os som læsere helt ind i de enkelte situationer og giver plads til vores egne følelser og refleksioner Det er en fremragende bog.