Møgmis: Hold på kat & briller! En spacy kidnapning!
Forlagsbeskrivelse af Møgmis 5: Hold på kat & briller! En spacy kidnapning! af Sophie Souid
Detaljer
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Møgmis 5: Hold på kat & briller! En spacy kidnapning!
Brugernes anmeldelser
Møgmis - bøger der får børn til at læse! Perfekt gaveidé til børn og andre læsere, der kan lide sjove historier med fart og tempo. Det er femte bog i serien om den morderiske kat, Møgmis, teenageren Sivert, den døde mus Osemus, den næsten farlige kamphund Killer Karen og den evigt sultne Mickey Mops. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Denne gang skal vi en tur i rummet, hvor Møgmis møder en flok rumvæsner, kaldet Bo, der vil invadere Jorden for at overtage kæledyrenes plads og blive opvartet af mennesker. Undervejs bliver Siverts hjerne nulstillet, så han slipper sin telefon og kun lægger mærke til sin kat. Det er alt sammen virkeligt fjollet og hyle skægt. Jeg synes, det er den bedste bog i serien, og jeg klukkede flere gange undervejs, til trods for at jeg er voksen. Min 13-årige Møgmis-fan var også meget begejstret. Under al galskaben gemmer der sig større temaer om hengivenhed, venskab og prioritering af vores tid og opmærksomhed. Det er pakket ind i sjove tegninger og en historie man ikke nødvendigvis behøver at forstå, for at nyde. Tak til Sophie Souid og Thomas Hjorthaab for at dele deres tossede ideer med os læsere. Forhåbentlig er deres parløb langt fra slut, for der må være flere gode og sjove historier om Møgmis og Sivert gemt i deres krøllede hjerner.