Et Skridt Tilbage

Jeg købte bogen trods folks negative snakke om gossip sider og lærte hurtigt de negative anmeldelser kommer fra bitre mennesker der ikke vil se Fie vokse og blive bedre. Hun er en utrolig skarp og dygtig forfatter! Jeg håber allerede på flere bøger 😍

Fascinerende - ja! For det er da fascinerende læsning. Man undres jo når nogen fremstår mere virkelighedsfjern end én selv. Med tanke på det level af selvbedrag og mangel på ansvarsfølelse og evner til at reflektere, der bliver serveret for os her er det tydeligere end nogensinde.. Fie er en patologisk løgner, der ikke er vokset som menneske siden hendes første bog udkom. Jeg skal være ærlig og sige at jeg fortryder at have brugt penge på den bog, men den må stå for egen regning. Man tillades ikke at forvente meget af en bog der er lavet som selvudgivelse. Nu forstår jeg hvorfor. For korrekturen er fuldstændig forfærdelig og det virker uprofessionelt med stavefejl og barnlige vendinger.

Fie Laursens nye bog formår desværre ikke at leve op til forventningerne. Bogen bærer præg af ansvarfralæggelse, både i indhold og i udførelse. Den er fuld af stavefejl og mangler tydeligvis korrekturlæsning, hvilket gør læseoplevelsen mindre professionel og til tider frustrerende. Et særligt problematisk aspekt er kapitel om kræft, som uansvarligt markedsføres. Da Fie lod sine yngre følgere tro at det var hende, som havde kræft op til udgivelsen af denne bog. Dog viser det viser sig, at det er hendes mor, der har kræft, hvilket kunne have været håndteret med mere ansvarlighed fra Fie’s side. Men det er blot en del af hendes aggressive markedsføring af bogen. Indholdet byder ikke på noget nyt, som Fie Laursen ikke allerede har delt de sidste fire år, hvilket gør bogen til en gentagelse af tidligere kendte historier. Det eneste nye vi får at vide berører episoden med hendes hund, Lucky, der angreb en lille pige og måtte så aflives. Samlet set er bogen en skuffelse, og den mangler både ny indsigt og en ordentlig redaktionel bearbejdning.

Mage til selvskrevet selvbiografi uden nogen former for sandhed, korrektur, virkelighedsforståelse eller selvindsigt, skal man virkelig lede længe efter. Bogen emmer af grammatikfejl og barnlige vendinger. Det ligner mildest talt noget fra selvskrevne essays i 3.- 4. Klasse. At jeg har brugt penge på denne bog begriber jeg ikke. Det eneste positive ved den her bog er, at man nu forstår, hvor ekstremt psykisk syg forfatteren er og hvor venligt det er af hende, at lade os se den side - især nu det er en selvbiografi.

Lad være med at brug dine penge på den her bog. Fie har skrevet en selvhøjtidelig manifest, som bærer stort præg af hendes egne forskruede vrangforestillinger om, hvor healet hun er. Det grammatiske niveau er utrolig lavt. Sætningskonstruktionen, selvopfunden vendinger og “maleriske billeder” gør bogen næsten ulæselig.

Jeg havde håbet, at denne bog ville være et friskt pust og en ærlig selvrefleksion fra Fie Laursen, men desværre blev jeg dybt skuffet. Bogen fremstår som et selvforherligende manifest, hvor Fie gentagne gange påpeger sin egen storhed og påståede selvudvikling. Det er trist at se, hvordan hun forsøger at fremstille sig selv som en healet og stærk kvinde, men i virkeligheden skinner hendes narcissistiske tendenser klart igennem. Det er også svært at overse de mange stavefejl og den generelle mangelfulde redigering. Dette gør læseoplevelsen rodet og frustrerende. Det er tydeligt, at bogen ikke har været igennem en professionel redigeringsproces, hvilket kun bidrager til det dårlige indtryk. Desuden er det påfaldende, hvordan de positive anmeldelser alle virker ensartede og mistænkeligt opstillede. Det får mig til at tvivle på ægtheden af disse roser. Hvis man virkelig ønsker at læse noget meningsfuldt, bør man finde en anden bog. Denne udgivelse er desværre spild af både tid og penge. Jeg kan kun undres over, hvorfor denne bog overhovedet er blevet udgivet. Samlet set kan jeg ikke anbefale denne bog til nogen, medmindre man har 200 kr. man ikke ved, hvad man skal bruge til. Alternativt kunne pengene bruges på en bedre sag, som at donere dem til velgørenhed. Fie Laursens seneste forsøg på at fremstå som forfatter falder desværre fuldstændig til jorden.

Bogen er så fuld af stavefejl, manglende kommasætning og ville aldrig være blevet udgivet, hvis den havde været inde over en forlagsredaktør og heldigvis for det, for magen til prætentiøst makværk skal man lede længe efter. Hele idéen med bøger skrevet af influencere og andre “wannabees” er ikke ny og desværre er der et marked for denne form for litteratur, omend det er et ganske beskedent marked af fans, som kan have interesse i at læse bøgerne. Men når en influencer vælger at udgive selv, i sin iver efter at kunne kalde sig for “forfatter” (titlen er ikke beskyttet, hvilket er en skam i sig selv), så bliver resultatet også derefter, og det er Fie Laursen’s bog et alt for tydeligt bevis på. Man fristes til at give influencer/YouTuber/Blogger eller, slet og ret, medieforfængeligheden, Fie Laursen det gode råd, at tage et aftenskolekursus i retstavning og tegnsætning inden hun kaster sig ud i et fag, som hun bestemt ikke mestrer. Ville det gøre hendes bog mere interessant? Jeg tror det næppe, men måske hun ville have overvejet det en ekstra gang, inden hun sendte endnu en ligegyldig og amatøragtig bog på gaden.

Det er seriøst det værste crap jeg nogensinde har læst. Den er fyldt med selvforherligende gentagelser, samt kapitler, der handler om noget helt andet end det, overskriften indikerer. “Bogen” (hvis man kalde den det), er en ommer.

Okay kæmpe wtf jeg føler jeg er blevet clickbaitet???? Så mange af kapiteloverskrifterne indikerer ikke engang, hvad kapitlerne handler om?? Jeg lærte intet, som jeg ikke allerede godt vidste om hende. Jeg havde SÅ SVÆRT ved at komme igennem bogen, fordi den måde hun skriver på et så underlig og uforståelig. Jeg troede den her bog skulle blive et langt reveal af hendes liv, men det var bare en lang omgang snak om, hvor god hun selv er????

"Et Skridt Tilbage" af Fie Laursen er en selvbiografi, der søger at give et indblik i forfatterens personlige kamp med psykiske udfordringer, mobning og selvskade. Mens bogen har potentiale til at være en rørende og ærlig fortælling, er der flere elementer, der gør, at den ikke helt lever op til forventningerne. En væsentlig kritik er, at bogen til tider mangler dybde i sin refleksion og analyse. Laursen beskriver mange af sine oplevelser på en overfladisk måde, hvilket kan få læseren til at føle, at de ikke får et fuldt indblik i de komplekse følelser og tanker, der ligger bag hendes handlinger og valg. Det føles ofte som om, at der er meget mere under overfladen, som aldrig rigtig bliver udforsket eller forklaret. Desuden kan den ligefremme og enkle skrivestil, mens den er tilgængelig, også føles lidt flad og uinspirerende. Sproget mangler ofte den finesse og kreativitet, der kan løfte en selvbiografi fra blot at være en række hændelser til en dybere, mere nuanceret fortælling. En anden udfordring er, at bogen til tider virker selvcentreret uden at tilbyde nok universel relevans eller indsigt for læseren. Selvom Laursens oplevelser utvivlsomt er alvorlige og betydningsfulde, kunne en bredere kontekst eller større fokus på løsninger og håb have gjort bogen mere inspirerende og givet den større dybde. På trods af disse kritikpunkter, skal det anerkendes, at "Et Skridt Tilbage" tager fat i vigtige emner og forsøger at bryde tabuer omkring psykiske lidelser. For mange af Laursens følgere og unge læsere kan bogen stadig være en vigtig ressource, der tilbyder et spejl af deres egne kampe. Sammenfattende er "Et Skridt Tilbage" en bog med gode intentioner, men som desværre ikke når sit fulde potentiale på grund af manglende dybde og refleksion.