I sort på isen
Forlagsbeskrivelse af I sort på isen af Ole Rosenstand Svidt
Detaljer
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser I sort på isen
Brugernes anmeldelser
En klimakrimi skrevet af en boomer om en zoomer. Sådan præsenterer Ole Rosenstand Svidt selv sin nyeste roman, I sort på isen. Det er en ungdomsroman om klimaaktivisme, feminisme, wokeisme og kropspositivisme. Så det er en meget nutidig, vigtig og relevant roman for unge læsere i udskolingen og opefter. En gymnasieklasse har vundet en tre ugers tur med Galathea 4 ekspeditionen, der tager dem til Grønland, hvor de skal arbejde med sikring af indlandsisen. Signe er klassens aktive klimaaktivist og hun vil gøre meget for at få sine budskaber ud, så hele verden kan forstå, at klimaet kræver handling NU. Men hun begynder at modtage trusler, som bliver værre og værre, jo tættere de kommer på Grønland. Sammen med tre klassekammerater går hun i gang med at undersøge, hvem der kan stå bag truslerne, mens de udvikler sig til mere hårdhændede trusler. I sort på isen er Ole Rosenstand Svidts tredje roman og den første, der henvender sig til unge mennesker. Tempoet er højt og spændingen stiger for hvert kapitel, hvor truslerne kommer tættere og tættere på. Der er nogle logiske uoverensstemmelser i bogen (hvor mange steder kan en mobiltelefon være på en gang?), og selve plottet bliver lidt tyndt, da det er bygget meget overfladisk op. Men ud over det, er det en meget læseværdig bog med vigtige pointer om klimaforandringer og respekt overfor andre mennesker.