Min vej hjem

- smuk - følsom - ærlig - smertefuld - kærlig - lærerig En virkelig smuk og ærlig historie. Man kommer helt under huden på Anita og er med hende i hendes smerter, glæder op og nedture. Jeg var total grebet og fuld af sympati og empati for hende hele vejen. Hun skildrer livet som trans på en måde, så det er til at forstå, uanset om det er en helt ny verden for læseren eller om man har lidt kendskab. Man føler sig velkommen i hendes univers og man står ikke tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål. Anbefaler virkelig at læse den, uanset om man er nysgerrig, skal bruges til læring, eller om man selv går og tumler med samme problemstilling. Tak for den store indsigt og stort tillykke med bogen.

Jeg er ret splittet omkring denne bog. På den ene side er jeg dybt imponeret over, hvor ærlig og modig man skal være for at skrive sådan en selvbiografi. Altså man kommer helt ind under huden på Anita - man får hele rejsen med, beskrevet både med følelser og tanker og ikke mindst billeder. På den anden side synes jeg, at bogen kunne have haft gavn af en god redaktør, fordi der er en del steder, hvor det bliver for langsommeligt/kedeligt/svært at komme igennem. Måske er det også ekstra svært for mig, fordi jeg er meget følsom + sindslidende. Forfatteren er virkelig god til at beskrive sin angst og ensomhed - jeg har kunnet mærke det helt ind i sjælen. Derudover ville jeg have sat stor pris på, hvis der havde været læst mere korrektur. Men stavefejl står også som bøjet i neon for mig. Jeg vidste nærmest intet om at være transkønnet eller kønsskifteoperationer, før jeg læste denne bog. Så jeg føler mig langt klogere på emnet nu. Derfor synes jeg, at det er en uhyre vigtig bog - både for uvidende mennesker som jeg men også transkønnede eller pårørende til transkønnede. Det er helt sikkert et emne, som ikke fylder nok i litteraturen. Jeg søger selv altid litteraturen, når der er noget, som jeg ikke forstår og vil vide mere om. Jeg forstår udmærket Anitas bevæggrund for at skrive denne bog. Hun ønsker at udrydde tabuerne omkring transkønnethed og kønsskifteoperation. Folk bliver ofte bange for noget, som de ikke forstår, så derfor tager mange afstand fra en kvinde som Anita og andre i hendes situation. Derfor bliver mange transkønnede ofte meget alene, når de springer ud, fordi familien og vennerne ikke forstår. Så jeg forstår den høje selvmordsrate - det er frygteligt, men forståeligt. Som sagt er jeg sindslidende, og nogle folk er også løbet skrigende væk, når de har fået det at vide. Så jeg har selv mistet mange mennesker i mit liv, så jeg ved, hvordan det tærer på ens selvværd. Jeg hylder ærlighed - jeg elsker, når folk tør være dem selv og ikke bare vise falske glansbilleder (både face to face men også på de sociale medier). Det kan være meget svært at være ærlig, især når man er ung og bare vil passe ind. Lad mig lige komme med en lille advarsel: Du vil aldrig få det samme syn på den søde uskyldige "Hello Kitty", som pryder mange små pigers tøj, efter du har læst denne bog. Faktisk kan jeg ikke se på Hello Kitty uden at grine eller smile nu.